Dengang syede vi kjoler i stuen hjemme hos Katrines bedsteforældre; kjoler ud af stof vi fandt i den lokale stofbutik og mønstre vi lavede efter fri fantasi, så forståelsen for pasform lod vente på sig. Det var før vi vidste synderligt meget om konstruktion.
Udgangspunktet var ofte en nederdel eller en skjorte vi havde fundet i vores mormødres klædeskab, noget som vi drømte om eller som vi manglede i vores egne garderober.
Ideen om at skabe og om at sy har ligget nedarvet i os siden dengang, men det var først år senere at konceptet laøhlé tog form.