Vi bytter dine julegaver til og med den 15. januar

Tencel Lyocell

TENCEL LYOCELL

Lyocell findes i et væld af afskygninger, fra det bløde, lette og silkelignende til det kraftige og denim-agtige. Materialet er, ligesom viskose, fremstillet af plantefibre, der først er blevet opløst og sidenhen kemisk genopbygget, men hvor den konventionelle viskose-proces kan være forbundet med udledningen af kradse opløsningsstoffer, udmærker lyocell-processen sig ved, at man her genanvender opløsningsstofferne i et lukket kredsløb - et såkaldt “closed loop”. 

Hos os finder du hovedsageligt styles fremstillet i TENCEL™-mærkede lyocell-fibre fra østrigske Lenzing. Foruden at recirkulere opløsningsstofferne, tager Lenzing nemlig også afsæt i, at de anvendte plantefibre, såsom bøge-kvas og eukalyptus, kommer fra FSC-/PEFC-certificeret ansvarligt skovbrug.